Guide: Sådan vælger du den rette brændeovn til dig og din stue
21/08/2026

Der findes ikke nogen brændeovne, der passer til alle. Hvilken type og model der er bedst for dig, afhænger af personlige præferencer, behov, stil, boligens indretning og andre faktorer, som kan være gode at kende til, hvis du er på jagt efter en løsning, der passer perfekt til dig og din stue. Derfor giver vi dig gerne lidt indsigt i, hvad du bør være opmærksom på, når du skal vælge ny brændeovn – for det giver dig de bedste forudsætninger for at få mest ud af den knitrende ild, som både skaber hygge og varme.
Brændeovnen som naturligt samlingspunkt
For mange er brændeovnen ikke længere blot en funktionel foranstaltning, der skal varme huset op. Det er også en ting, som formår at samle folk i huset omkring noget, som er organisk, hyggeligt og æstetisk tilfredsstillende – præcis som ilden har gjort for mennesker i flere tusinde år. I dag er der dog ret mange forskellige muligheder for at bringe ildens magiske stemning, lyde og varme ind i stuen. Det kan for eksempel være i form af en brændeovn, en pilleovn eller en udendørs model, som du kan have stående på terrassen eller i andre uderum.
Hertil kommer også overvejelser om ydeevne, sikkerhed, størrelse og stil, som alle er faktorer, der skal balanceres i forhold til boligens indretning og måden, du gerne vil bruge ilden på. Skal ovnen blot skabe stemning uden at varme alt for meget, er det én ting – skal ovnen indgå som varmekilde, er det en anden.
Ydeevne fra brændeovnen vs. kvadratmeter i stuen
Det er ikke tilfældigt, at vi begynder med ydeevnen. Teknisk set er forholdet mellem brændeovnens ydeevne og rummets størrelse nemlig den vigtigste del i forhold til dit valg af brændeovn. Køber du for eksempel en brændeovn, der er for stor, vil du være tvunget til at køre på et ret lavt blus hele tiden.
Det er ikke videre effektivt – men det er også med til at øge ophobningen af sod. En brændeovn, der er for lille, kan til gengæld ikke varme rummet tilstrækkeligt op, hvilket kan være problematisk i de kolde vintermåneder.
Vælger du en moderne brændeovn fra HETA, vil der altid stå, hvor mange kvadratmeter ovnen egner sig til, i databladet til den pågældende model. Pilleovne har som tommelfingerregel en bedre varmeudnyttelse end traditionelle brændeovne, da typen af brændsel og ovnens opbygning giver en mere regelmæssig ild.

Glem ikke tilbehør og installation
Ud over brændeovnens varmefunktion er det også vigtigt at tage stilling til rummets arkitektur og det overordnede formål med at installere en brændeovn i det hele taget. En smal fritstående model passer ofte bedst i et mindre rum, mens en større ovn med glasruder typisk fungerer bedre i mere åbne miljøer, hvor installationen kan være et naturligt midtpunkt.
Flere begår også den fejl, at de ikke tager højde for alt det tilbehør, som enhver brændeovn kræver. Er der for eksempel en passende skorsten, eller skal der etableres en? Er det let at opbevare brænde i komfortabel afstand fra ovnen, uden at det ser rodet ud?
Når det hele er velovervejet på forhånd og spiller sammen, får man gode forudsætninger for at få gode oplevelser omkring ilden og alle de praktiske ritualer med optænding og med at passe ilden. Hvis det er løst lidt tilfældigt, er der større risiko for, at arbejdet i højere grad bliver en pligt, der skal udføres, mere end at det er forbundet med hygge og tradition.
Sikkerheden skal altid prioriteres
Når man har med ild at gøre, er der altid et vigtigt sikkerhedsbehov at tage forbehold for. Der er dog forskel på, hvad de forskellige typer brændeovne kræver. En almindelig brændeovn skal som minimum have en tilstrækkelig skorsten og stå på et underlag, der kan klare høje temperaturer og gløder. Desuden skal brændeovnen selvfølgelig ikke stå tæt på noget, der kan gå ild i.
Pilleovne er som udgangspunkt mere sikre end brændeovnene. Det skyldes igen den lidt mere kontrollerede afbrænding – og det samme gør sig derfor også gældende for gasovne, og de skal derfor monteres af certificerede installatører. I alle tilfælde vil vi anbefale, at der findes en kuliltealarm og en brandalarm i stuen i nærheden af brændeovnen, så du kan reagere hurtigt, hvis uheldet skulle være ude.
Til udendørs brændeovne bør underlaget også være brandsikkert og stabilt. Sørg for, at ovnen er godt stykke væk fra grene og andre ting, der kan brænde, selvom den skal stå under åben himmel. Undersøg, om der skulle være lokale retningslinjer for brug af udendørs ild, inden du beslutter dig for at købe.

Enhver har sin smag
De fleste køber en brændeovn for at have den i lang tid. Derfor kan det være en god ide at vælge et design, som også holder over tid. En brændeovn, hvor funktionalitet møder simplicitet i forening, er derfor et godt sted at begynde, da et tidløst design ikke går af mode.
Husk også at vurdere, hvordan brændeovnen tager sig ud i rummet, når der ikke er tændt op.
I dag findes der mange muligheder for at tilpasse valget af brændeovn efter boligens struktur og indretning. Udvalget varierer mellem minimalistiske indbygningsmodeller og fritstående løsninger, der kan være helt skulpturelle at se på. Der er også stor forskel på, hvor meget arbejde der er med at holde ild i ovnen – så det er hele tiden en overvejelse, der tager udgangspunkt i din egen stil.
Når du kender dit rum og din stil og gør dig nogle indledende overvejelser, der tager udgangspunkt i det ovenstående, bliver det meget lettere for dig at vælge. Herefter kan du søge mere konkret inspiration ved at gå på opdagelse i de forskellige modeller, der er på markedet.
Se udvalget af indendørs brændeovne fra HETA
