Guide: Beregn den anbefalede størrelse af din brændeovn ud fra rummets m²

27/08/2026

Valget af den rigtige brændeovn handler om meget mere end bare æstetik. Selvfølgelig er stilen også vigtig og noget af det første, mange kigger på, når det er tid til at købe en ny brændeovn. Men mindst lige så vigtigt er det at vælge den rigtige model ud fra overvejelser om brændeovnens effekt og funktion. Er brændeovnen for lille, er det klart, at den ikke er i stand til at opvarme det eller de rum, som den er købt til at varme op – er brændeovnen omvendt for stor, skal den måske fungere på et lavt blus, og det er både omstændeligt og forårsager øget tilsodning. Størst er derfor ikke altid bedst. Det ideelle er at vælge en model, der matcher rummets størrelse. Men hvordan gør man så det? Det vil vi give dig indsigt i her, så du selv kan vælge din nye brændeovn på et oplyst grundlag.